Murer

Drømmer du om en karriere inden for byggeri, hvor du kan skabe noget håndgribeligt og holdbart? Som murerlærling får du mulighed for at arbejde med spændende byggeprojekter og udvikle dine færdigheder inden for murerfaget.

Hvad laver en murer?

Arbejdet som murer er meget alsidigt, da det spænder fra opførelse af bygninger med mursten til opførelse af badeværelser med pæne fliser. Som murerlærling vil du lære at arbejde med alle materialerne som mursten, betonblokke og fliser.

Som murer arbejder du både med traditionelle håndværktøjer og moderne teknikker. Du lærer at læse og forstå tekniske tegninger og byggeplaner.

Gennem din uddannelse og praktiske erfaring får du mulighed for at se dine projekter tage form, fra grundlæggende fundamenter til færdige bygninger med flotte og holdbare murværk.

Sådan foregår uddannelsen

Der er to grundforløb på hver 20 uger, som du skal igennem inden du kan komme videre i praktik. De foregår på en erhvervsskole.

På hovedforløbet veksler du mellem undervisning på skolen (skoleophold) og oplæring hos os. Oplæringen udgør som regel den største del af hovedforløbet.

Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve, hvor du demonstrerer dine praktiske færdigheder og teoretiske viden. Består du prøven, bliver du udlært murer.

Vi sørger vi for, at du får en solid oplæring og bliver en dygtig fagperson. Vores erfarne mentorer er altid klar til at hjælpe og vejlede dig gennem uddannelsen.

Adgangskrav

For at blive murerlærling skal du opfylde følgende adgangskrav:

Løn under uddannelse

Som lærling får du en lærlingeløn, som stiger i takt med, at du kommer længere i din uddannelse og opnår mere erfaring.

Hvis du tager dit grundforløb på en erhvervsskole, kan du muligvis få Statens Uddannelsesstøtte (SU) i denne periode, inden du begynder din praktik og modtager lærlingeløn.

Vil du være lærling?

Hvis du gerne vil være lærling hos os, så send os blot din uopfordrede ansøgning – så kontakter vi dig og tager en snak med dig om mulighederne.