Anlægsstruktør
Anlægs-struktør
Vil du være med til at bygge veje, broer og kloakker?
Som anlægsstruktørlærling lærer du at arbejde med store anlægsprojekter fra start til slut.
Hvad laver en anlægsstruktør?
En anlægsstruktør arbejder med at anlægge og vedligeholde infrastrukturer som veje, broer, tunneler og kloakker.
- Bygge veje og stier: Du vil starte med jordarbejde, hvor du forbereder grunden ved at udgrave og nivellere. Derefter vil du lægge forskellige lag af materialer, som grus og asfalt, for at skabe en solid og holdbar overflade.
- Anlægge kloak- og afløbssystemer: Du sikrer, at både regn- og spildevand ledes korrekt væk fra bygninger og veje. Dette indebærer at grave render, installere rør og samle brønde, som sikrer en effektiv afledning af vand.
- Oprette fundamenter: For både mindre bygninger og store konstruktioner vil du være med til at støbe fundamenter, som sikrer stabilitet og holdbarhed. Dette inkluderer alt fra at grave ud til at armere og støbe beton.
- Vedligeholde infrastrukturer: Reparation og opdatering af eksisterende anlæg er også en vigtig del af jobbet. Dette kan omfatte alt fra at udbedre huller i veje til at udskifte slidte rør og renovere broer.
Som anlægsstruktør arbejder du både med maskiner og håndværktøj, og du lærer at læse og følge tekniske tegninger.
Du får mulighed for at arbejde på forskellige typer projekter og se resultaterne af dit arbejde i det færdige anlæg.
Sådan foregår uddannelsen
De første 20 uger af uddannelsen foregår på en teknisk skole, hvor du lærer grundlæggende færdigheder inden for byggeri og anlæg.
Efter grundforløbet veksler du mellem skole og praktik i virksomheden. Praktikperioderne giver dig hands-on erfaring, mens skoleperioderne styrker din teoretiske viden.
Under hovedforløbet kan du specialisere dig inden for specifikke områder som vejbygning, betonarbejde eller kloakering.
Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve, hvor du demonstrerer dine færdigheder i praksis. Består du prøven, bliver du udlært anlægsstruktør.
Vi sørger vi for, at du får en solid oplæring og bliver en dygtig fagperson. Vores erfarne mentorer er altid klar til at hjælpe og vejlede dig gennem uddannelsen.
Adgangskrav
For at blive anlægsstruktørlærling skal du opfylde følgende adgangskrav:
- Folkeskolens afgangseksamen: Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen el. tilsvarende med karakteren 2,0 i dansk og matematik
Løn under uddannelse
Som lærling får du en lærlingeløn, som stiger i takt med, at du kommer længere i din uddannelse og opnår mere erfaring.
Hvis du tager dit grundforløb på en erhvervsskole, kan du muligvis få Statens Uddannelsesstøtte (SU) i denne periode, inden du begynder din praktik og modtager lærlingeløn.