Lærlingeløn
Lærlingeløn
Hvor meget får man i lærlingeløn?
Lærlinge er en vigtig del af mange brancher og virksomheder i Danmark. De bringer ny energi, opdateret viden fra erhvervsskolerne og er ofte drivkraften bag den næste generation af faglærte. Mange unge, der vælger at blive lærling, har dog ét spørgsmål, som hurtigt melder sig: Hvor meget får man i løn som lærling?
Forståelsen af lærlingeløn starter med at kigge på både de lovmæssige rammer og de lønaftaler, de forskellige fagområder arbejder ud fra, og hvordan en aftale om disse lønvilkår nås.
Det kan nemlig variere markant, alt efter hvilken uddannelse man har valgt, hvilken overenskomst virksomheden er dækket af, og hvilket trin i uddannelsen man befinder sig på.
Hvad er lærlingeløn?
Lærlingeløn er den løn, en elev får, mens de er under uddannelse, og veksler mellem praktik i en virksomhed og skoleforløb. Til forskel fra almindelig timelønnet arbejde, er lærlingeløn reguleret af overenskomster, og typisk lavere end hvad en færdiguddannet kan forvente at modtage.
Forskellen på lønnen for en lærling og en færdiguddannet afspejler blandt andet, hvor meget ansvar og erfaring der forventes. Lønnen er dog stadig højere end SU, da man som lærling udfører produktivt arbejde for virksomheden.
Løn under skoleophold og praktik
Mange tror, at man som lærling ikke får løn under skoleophold, men det forholder sig faktisk modsat:
- Lønnen fortsætter uændret, både under praktik og skoleophold
- Der er dog regler for fordeling af arbejdstid mellem virksomhed og skole
Hvis der opstår forsinkelser på uddannelsen, fx hvis skoledelen bliver forlænget eller man ikke består en prøve, kan lønudbetalingen ske efter særlige vilkår. Det er altid en god idé at tjekke disse forhold med praktikstedet eller fagforeningen.
Overenskomster og brancheforskelle
Lønnen er som udgangspunkt bestemt gennem overenskomster mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Der findes over 100 forskellige erhvervsuddannelser i Danmark, hvilket betyder, at lønsatser og -strukturer kan variere en del.
For eksempel får en elektrikerlærling typisk én sats, mens en frisørlærling får en anden. Nogle brancher har også bonusordninger, pensionsbidrag eller betaling for arbejde udenfor normal arbejdstid.
Her er et hurtigt overblik over typiske lærlingelønninger (unge under 25 år i 2024):
| Uddannelse | 1. år | 2. år | 3. år | 4. år |
|---|---|---|---|---|
| Elektriker | Kr. 13.000 | Kr. 14.700 | Kr. 16.000 | Kr. 17.400 |
| Tømrer | Kr. 13.500 | Kr. 15.150 | Kr. 16.170 | Kr. 17.200 |
| Kontorelev | Kr. 14.070 | Kr. 15.180 | - | - |
| Frisør | Kr. 9.800 | Kr. 11.600 | Kr. 13.000 | Kr. 14.500 |
| Bager | Kr. 10.200 | Kr. 11.500 | Kr. 13.200 | Kr. 14.300 |
(Tallene varierer afhængig af konkret overenskomst. De angivne satser er månedsløn før skat.)
Selvom forskellen på brancher og årsløn kan give anledning til spørgsmål, er det værd at bemærke, at stigningerne fra år til år afspejler lærlingens voksende erfaring og ansvar.
Særlige tillæg og frynsegoder
Udover den faste løn indeholder nogle overenskomster yderligere goder, der kan gøre lærlingelivet lidt bedre:
- Pension (ofte fra 20 år/over 2. år)
- Betalt ferie og feriefridage
- Personalegoder, caféordning, arbejdsbeklædning
- Bonusaftaler for fx flotte karakterer til svendeprøven
Disse forskelle, herunder aspekter som praktikplads løn, er værd at spørge til, når man vælger praktiksted, da de kan have betydning for både økonomi og trivsel i læretiden.
Lærlingeløn vs. SU - hvad kan bedst betale sig?
Mange unge står med valget: Skal de tage en gymnasial uddannelse med SU, et grundforløb eller en erhvervsuddannelse som lærling med løn? Det økonomiske aspekt spiller ofte en afgørende rolle.
Sammenligning af SU og lærlingeløn (2024-satser):
| SU (bofællesskab) |
Lærlingeløn (første år, eksempelvis kontorelev) |
|
|---|---|---|
| Månedlig udbetaling | ca. 4.589 kr. | ca. 14.070 kr. |
Mens SU kan give økonomisk frihed under visse vilkår, vil langt de fleste opleve, at lærlingelønnen giver et større økonomisk råderum, da den ligger væsentligt højere end SU. Herudover giver lærlingeforløbet erhvervserfaring, netværk og ofte et stærkt udgangspunkt for fast arbejde bagefter.
Hvordan forhandler man løn som lærling?
Som udgangspunkt er lønnen fastsat i overenskomsten – det betyder, at der sjældent er rum for individuel forhandling, medmindre der er tale om brancher uden fastsat overenskomst. Ønsker en virksomhed at tilbyde en højere løn, er det dog muligt.
Det anbefales altid at:
- Sætte sig ind i overenskomsten for sit fag
- Spørge ind til løn, tillæg og arbejdsforhold under samtale med praktikstedet
- Kontakte fagforeningen, hvis der er tvivl om lønnen
Opløsning, forlængelse og sygdom
Hvis en læreplads opsiges, eller man bliver alvorligt syg, gælder særlige regler for løn og ansættelse. Virksomheden skal følge gældende lovgivning og overenskomstens bestemmelser, så lærlingen ikke taber økonomisk på at være under uddannelse.
Forlænges uddannelsen på grund af sygdom eller barsel, har lærlingen ofte ret til at få løn i den periode, det tager at færdiggøre uddannelsesforløbet.
Hvad betyder lønnen for det fremtidige arbejdsliv?
Lærlingeløn er ikke kun penge på bankkontoen her og nu. At være i lære giver også en række fordele, som kan komme den enkelte til gode senere:
- Praktisk erfaring og opbygning af CV
- Netværk og kontakter i branchen
- Ofte mulighed for fastansættelse efter endt forløb
Mange virksomheder vælger faktisk at fastansætte deres lærlinge, da de gennem læretiden har set, hvad lærlingen kan bidrage med.
Vil du være lærling?
Hvis du gerne vil være lærling hos os, så send os blot din uopfordrede ansøgning – så kontakter vi dig og tager en snak med dig om mulighederne.
Udbetaling og skat
Lærlingeløn er skattepligtig indkomst, hvilket betyder, at der skal betales A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det er derfor en god idé at oprette et skattekort og holde øje med forskudsopgørelsen, så der ikke opstår restskat.
Lærlingelønnen udbetales som regel månedsvis, ligesom for øvrige ansatte, og eventuelle tillæg eller bonusser kan komme særskilt.
Udvikling i lærlingeløn og arbejdsvilkår
Over de seneste år har der været stor politisk opmærksomhed på at gøre erhvervsuddannelser mere attraktive, både for virksomheder og unge, med et særligt fokus på at integrere unge i erhverv gennem uddannelsesaftale. Det har blandt andet betydet lønstigninger for flere brancher, øget fokus på arbejdsmiljø og rettigheder, samt flere muligheder for videreuddannelse efter svendeprøven.
Mange lærlinge oplever, at de tidligt får ansvar og bliver en integreret del af virksomheden. Netop den praktiske erfaring, kombineret med solid økonomi gennem lærlingelønnen, gør erhvervsuddannelser attraktive for mange.
Det kan betale sig at sætte sig grundigt ind i de forskellige muligheder, regler og rettigheder, når man overvejer at blive lærling. En fast månedlig løn, kombineret med gode fremtidsudsigter, kan give både tryghed og motivation til at gennemføre uddannelsen og skabe sig en spændende karriere i dansk erhvervsliv.
Gode råd til kommende lærlinge
At vælge at gå i lære er en stor beslutning, og det er vigtigt at overveje grundforløbet. Økonomien kan være med til at gøre valget lettere, men det er vigtigt at have det fulde overblik over, hvad uddannelsesaftalen indeholder.
Nogle anbefalinger til unge og forældre:
- Undersøg overenskomsten i dit fag og tal med fagforening eller skolevejleder
- Tjek hvad virksomheden tilbyder udover løn
- Overvej transport, arbejdstider og eventuelt behov for at flytte
- Vær opmærksom på rettigheder og pligter under læretiden
Læs om vores uddannelser
Se alle de uddannelser som vi kan hjælpe dig med her: